Hækklipning

Vi udfører hækklipning af alle typer almindelig hække.

Når vi har klippet jeres hæk, fjerner vi naturligvis grenaffald og sørger for bortskaffelse. Når vi kører hjem, er der lige så pænt som da vi ankom.  

Grundighed

Ordentlighed

Tryghed for kunden

En hæk skal typisk klippes 2 gange om året. Mange mener at hækklipning skal gøres før Sankt Hans, men det er ikke nødvendigvis for hækkens skyld.

Det letter dog arbejdet at klippe hækken i juni. Men vil man skåne fugleliv i hækken, så bør man vente til juli, hvor ungerne er fløjet fra reden. Hækken bliver måske lidt sværere at klippe, men den tager ikke skade af at vente. Det afhænger af hækkens vækst. 

Om man vælger klipning af hæk en eller to gange om året er ikke så vigtigt. Men hvis hækken klippes to gange om året, bliver den tættere og fremstår mere trimmet end hvis den kun klippes en gang hvert år. Hver gang en gren klippes over kommer der 2-3 nye skud fra denne gren. Jo mere hækken klippes, jo tættere bliver hækken.

Løvfældende hække som liguster, lind og tjørn, der taber bladene om efteråret, bør klippes i juni eller juli og igen i det tidlige efterår.

Hvordan skal hækken klippes?

Hækken skal klippes, så den er bredere forneden end foroven.
Det gør dels hækken mere stabil, samt gør at lyset kan trænge ned til bunden og sikre en god vækst.

Klipning af Ligusterhæk

Ligusterhæk vokser meget hurtigt og bør klippes 2 gange om året.
Vores anbefaling er at foretage hækklipning af ligusterhæk i juni og igen i august.

Klipning af Tjørnehæk

Tjørnehæk vokser meget hurtigt og bør klippes 2 gange om året.
Vores anbefaling er at foretage hækklipning af tjørnehæk i juni og igen i august.

Klipning af bøgehæk

Klipning af bøgehæk kan man godt nøjes med at gøre én gang om året. 
Og hækklipningen kan godt gøres lidt senere end ligusterhækken, fra juli og frem til det sene efterår.